Seneste P-leder møde handlede om sprog og sprogudviklingr. Vi blev gjort opmærksomme på hvor vigtig hverdagssamtalen var. Denne form for spontane uformelle samtale er af størreste betydning for børnene, men statestikken viser desværre at den ikke finder sted så ofte. Pædagoger må blive bedre til invitere børn til samtale. Vi må tage initiativ og give barnet opmærksomhed og vise vores interesse, samt give det tid til at svare. Nogle børn kan være længere tid om at svare, så må de voksne ikke skynde sig videre uden at vente på svaret. Pædagoger må bruge sproget aktiv og stille spørgsmål, helst åbne spørgsmål som giver rum for mere end bare et ja- eller nej-svar. Derved får barnet erfaringer med sprog og lærer at det er et middel hvormed man kan kommunikere samt et samspilsværktøj.

Børn lærer utrolig meget af samtal. De erfarer at de har mulighed for at udtrykke deres tanker, oplevelser og følelser. Og de bliver bedre til at lytte, obserrvere, modtage og tolke. Samtidig lærer de turtagning, følge andres indspil og holde fast i temaer. Børnene lærer nye ord og kan fylde ordet med indhold. Siw fortalte om børn som nok kunne mange ord, men som ikke vidste hvad de betød. De lærer hvordan man opbygger en sætning samt grammatiske del af det.

 Alt dette kræver af pædagogen at man tilrettelægger hverdagssamtalen og at man er opmærksom og er stede i nu’et. Det er vigtigt at tænke over hvor sådanne samtaler kunne finde sted, gerne et sted hvor der ikke forekommer for meget støj og afbrydelser. Det er vigtigt at være mere bevidst om hverdagssamtalen og prioritere den.

Det er vigtigt at havde i tanke at en god samtale ikke er en monolog, hvor kun den ene part er mest aktiv, men det er en dialogisksamtale hvor alle parter er lige meget aktive. Samtalen bør give rum for at vi kan fortælle, undre, svare og spørge alle sammen. Det er godt at have samtaler om fælles oplevelser på den måde har man en fælles reference ramme.

Til slut blev vi sat i grupper hvor hver gruppe skulle dikutere hvordan man kunne være stiladsbyggere når det angik barnets sprog. Vi bør tænke på zonen for nærmeste udvikling (Vigotsky). Bagefter skulle hver gruppe opføre et lille rollespil eller fortælle om hvordan  en god og en dårlig samtale kunne tage sig ud i hverdagen.  

Hele Siws oplæg ville blive sendt til P-lederne. Det kommende assistent-møde ville også omhandle hverdagssamtalen.

Jeg synes fordelen ved der er en times møde i abejdstiden for de pædagogiske leder fra hver afdeling er at der ikke går op i hyggesnak med kollegagerne sådan som jeg oftes har oplevet det i institutioner i Danmark. Samt er en fordel at mødet afholdes i arbejdstiden for så bliver det afholdt og det bliver mere koncenteret, da man kun har en time til rådighed. Fordelen er også at sprogbrug og informationer kan henvende sig direkte til p-lederne, uden at man skal forklare hvad de forskellig særudtryk indenfor den pædagogiske verden betyder og man selv bliver mere skarp på ens egen proffesion. Man opnår ekspekt viden.

Ulempen ved mødet udelukkende er for p-leder er så også netop det som kan være en fordel nemlig at man opnår ekspekt viden. Denne viden bliver måske ikke videre formidlet til assistenterne på afdelingerne og at man tror det kun er p-lederens ansvarsområde eksempelvis at styrke barnets sprog i hverdagen og så bliver assistenter ikke opmærksomme på at de også kan spille en aktiv rolle i det. Når mødet ligger i arbejdstiden kan det blive en ulempe hvis man nogle vigtige emner som man ønsker at dikutere med de andre p-leder i plenum og er begrænset til kun den ene time. Når mødet ligger i arbejdstiden kan det også blive svært at gå fra for p-lederen, hvis der ikke folk nok på afdeling på grund af eksempelvis sygdom.

Hvordan en uge ser ud i børnehaven

I det følgende oplæg vil jeg beskrive hvordan en almindelig dag og uge i Sophie Hages Barnehage ser ud.

Børnehaven åbner kl  7.30 og lukker kl  17.00. De tre ansatte på stuen møder enten  kl  7.30 (tidlig mødetid) eller kl 8.30 (mellem mødetid) eller kl 9.30 (sen mødetid). Hver morgen kl 9.30 når alle er mødt på arbejde, går  personale fra alle afdelinger,  som er mødt tidligt til morgenmøde. Her gennemgåes planen for hele dagen sammen med lederen for hele børnehaven. Han skriver ned hvor mange voksne og børne der er på stuen samt hvor mange man regner der kommer af børn den dag. Man fortæller hvad hver enkelt afdeling laver og hvilket udeområde de ønsker at benytte. Der er seks udeområder i nærheden af børnehaven. Tre af dem ligger lige ved bygningen og de tre sidste ligger lidt længere væk. Længst væk ligger områderne ”Havet”, som er indrettet med legeredskaber som ligner to skibe og tre forhøjninger som kunne pukler på hvaler  og ”Æblehaven”, der har et par æbletræer og blommetræer samt en drage som børnene kan klatre på. Der er også mulighed for at bruge en stor gymnatiksal, den er tildelt hver enkelt stue en bestemt dag i ugen enten om formiddagen eller eftermiddagen. Der findes også en mindre gymnatiksal i en anden del af den gamle hospitals bygning, men er ikke tildelt hver stue en bestemt dag.

De børn som har lyst spiser morgenmad i børnehaven kl 8.30, de tagen enten noget fra deres egen medbragte madpakke eller også har de et morgenmadsprodukt stående henne ved det lille the-køkken. De spiser morgenmad til omkring klokken ni, hvorefter de leger på stuen til cirka klokken ti derefter går man ud eller starter en anden aktivitet eller også vælger man bare at være indenfor. De fleste afdelinger spiser frokosk klokken 11.30, min stue spiser gerne klokken 12. Alle børnene har selv madpakke med og der er mulighed for de kan få varmet deres mad i microbølgeovnen på stuen. Børnene har lov til bytte eller dele ud af deres madpakke til de andre børn. Nogle spørger selv om sidemanden eller et andet barn har lyst til at smage. Andre spørger selv om de må smage sidemandens mad. Det giver god mulighed for en snak om både hvor maden kommer fra og hvad andre kulturre spiser. På stuen er der flere børn fra forskellig kulturre. De voksne på stuen spiser ikke med. Der afvikles pauser på de forskellige stuer fra cirka kl 11.30 og frem til kl 14 og man har en halv times pause. Der findes en fælles kantine som også bruges til det daglige morgenmøde og andre møder. Klokken to er der frugt eller knækbrød og brød med pålæg. På min bliver klokken gerne 14.30 før der er frugt.

På min stue er er tre fast ansatte; der er en mandlig ansat som er uddannet før-skole-lærer fra Sverige, som kan undervise op til 6’ eren (svarende til 5. eller 6. klassetrin i Danmark?). Han fungere som p-leder (pædagogisk leder) som det hedder på stuen En anden mandlig assistent som har en del års erfaring, han skal dog snart have pappa permision (barselsorlov) i ti månder, da han lige er blevet far. Og så er der en til kvindelig assistent som uddannet sygepleje-assistent.  Ydermere der tilknyttet  en assistent et vist antal timer vis fokus er to børn som har behov for særlig støtte.   Hendes tid er delt ud på to stuer. 

Mandage er min stue delt den store gymnatiksal om formiddagen sammen med en anden stue som har noget mindre børn (vuggestue-alderen i Dk). Her er der en del madrasser samt ripper. Min stue er der gerne før de mindre børn kommer, når de kommer bliver legen nødt til at være mindre vild. Det lærer de større børn at tage hensyn til andre. Det er udemærket, men kan også hindre muligheden for lave aktiviteter som lidt større børn har glæde af. Ligeledes om mandagen der er vejledning for mit vedkomne en times tid.

Tirsdag er der møde for alle p-lederne om formiddagen, her kan der tages særlige emner op. Det første p-leder den 27 august som jeg deltog i var emnet udsatte børn. Det var en af special pædagogerne som holdt det samt en af lederne. Vi blev informeret om hvor vi kunne henvende os hvis vi havde en mistanke om vold eller omsorgssvigt i barnets hjem eller der foregik seksuelle overgreb på barnet. Hun kom ind på at et tegn på omsvigt eller seksuelt overgreb kunne ses på barnets tænder. Tænder kunne være dårlige som følge af det nægtede at få brøstet tænder da det oplevede ubehag ved at have tandbrøsten i munden. Andre igen fik bare aldrig brøstet tænder i det hele taget. Tandlæger i Norge er blevet mere opmærksomme på dette problem på det seneste og begynder nu også at melde det.

 I Oslo er der oprettet et sted ved navn  ”Barnehuset”, som har special uddannet personale som advokater ect. Som kan hjælpe i disse svære sager. 60-70 % af alle henvendelser drejer sig om seksuelle overgreb og resten af dem drejer sig om vold.

Oslo kommue har oprettet hjemmesiden ”Voksne for barn”. Her gennemgik vi en case som handlede om hed ”Hvem kan hjælp Jesper?”. En case om Jesper  og hans søster vis mor er alkoholiker. På samme internet side fandtes der en vejviser til hvad man kan gøre i sådanne tilfælde hvor man har mistankes om omsorgssvigt i hjemmet.

Det var interessant møde, hvor vi blev opfordret til at tage emnet op på et af stue møderne og bruge siden ”Voksne for børn”, samtidig blev der sagt at vi skulle turde at se tegnene på det kunne foregå.

Onsdage tager min stue gerne på tur. I onsdags tog ned til Oslo fjord og tog en båd over til en af øerne. Her tilbragte vi det meste af dagen. Børne løb rundt og vi legede ”Hajen kommer”, som en del af børnene er ret vilde med for tiden. Den leges gerne med de voksne men børnene sætter den også igang selv med egne hjemmelavet regler. Vi gik også ned til stranden og samlede musling skaller og børnen fik lov til at smide skoene og mærke hvor varmt vandet var.

Visse fredage er ”kose”-fredag (hygge-fredag), så går vi hen på ”smart-broad”-rummet og ser børne  efter frokost.  Ind i mellem får hvert barn en kop med lidt kiks og rosiner til at hygge sig med. I fredags så vi Shaun the Sheep til stor begejstring for børnene når tema sang kom.