Jeg havde planlagt mit bevægelses projekt med fire spesifikke børn i tanke, to drenge og to piger, da jeg vurdere at disse ville have gavn af det. Mine overvejelser for udvælgelse af det fire børn er; den første kunne have gavn af at bryde ud rolle som mindre søskend, da jeg har observeret at den store søskende tit styrer valg af lege og lege partner for en mindere søskend. Den mindere søskende synes også tit at være både afhængig og søge accept af sin ældre søskend i valg af lege og lege partnere. Derfor ville dette barn eventuelt kunne drage nytte af forme et nyt/ knytte stærkere bånd i et allerede eksisterende venskab. Nummer to barn umiddelbart ser ud til kun at lege med det samme barn hver og synes ikke at indgå i nogle lege relationer, når dette barn ikke er i børnhave, derfor kunne det være godt for dette barn at have mulighed for at danne en eller flere relationer til de andre børn. Den tredje synes ikke at have behov for nogle vennner i børnehaven og beskæftiger sig selv meget af tiden. Når barnet ønsker kontakt med andre, så vælger det en voksen for at lege med. Den sidste er udvalgt på grund af den første, da jeg synes at have observeret at disse to allerede tit vælge/ foretrække at lege sammen.

Ingen af de børn som jeg havde i tanke var i børnehave den planlagte dag for mit sund, krop og bevægelses projekt, undtagen en. Så i steden for de fire børn jeg  havde udvalgt blev det til fem børn. Den ene som var tilstede var barnet med en større søskend. De tre andre blev udvalgt på grund af den allerede legede sammen. Den femte kom med det barn virkede interesseret hvad der skulle ske.

Vi gik op i gym-salen, som er en del mindere end fest-salen. De er vant til fri leg i dette lokale, så de troede at vi bare skulle op i gym-salen og lege med de ting som ligger fremme. Jeg havde svært ved at få deres opmærksomhed hen på mig. Det lykkedes for mig til sidst og jeg begyndte at forklare elefanten og musen- legen. Men de ville alle være musen. Jeg forklarede at der var nødt til at være både en mus og elefant og de to skulle holde i hånden. Så startede vi på legen, men de forstå ikke at nogle gange skulle de eksempelvis røre den anden parts fødder. De udførte det jeg sagde og jeg viste det med mit kropssprog. Jeg var selv en del af legen og holdt et barn i hånden. De slap alle tit den anden parts hånd. Jeg blev selv forvirret og havde svært ved at holde styr på hvem der var mus og hvem der var elefant.

Så gik vi over til katten og musen-legen. Her blev børnene forvirret og kunne ikke finde ud af hvem der så var elefanten i denne leg. Jeg forklarede at der kun var en mus og en kat i denne leg. To blev udvalgt til kat mus og de to begyndte at kravle rundt på gulvet og sige som en mus og en kat. Men næste spørgsmål var så var skulle de andre være og da jeg forklarede at de skulle holde i hånd to og to opstod der forvirring. Da jeg sagde de alle kunne være mus, men der kun var en kat så begyndte alle kravle rund på gulvet.  Jeg valgte at ikke at sige igen at de skulle holde i hånd. Legen begyndte at fungere med en kat og resten som mus. Men jeg lagde mærke til en som ikke synes at være en del af legen, da det barn bare stod i midten af lokalet og ikke blev taget af katten. Så jeg introduksere en til kat, mig. Så kom der mere flow i legen, synes jeg og alle var med.

Jeg tilføjede en leg nemlig en bold leg. Børnene danner en rundkreds ved at sidde med spredte ben og så skal de trille en bold til hinanden, men de skal først sige hvem de vil trille bolden til inden de gør det. Det fungere udemærket, men jeg lagde mærke til at der var et af børnene, som de andre ikke trillede til. Det var det samme barn (B), som ikke blev fanget af de andre i musen og katten legen. Det overraskede mig, da dette barn altid ligger i toppen af lege hierarkiet i børnehaven. Det barn med en større søskend virkede til at være påvirket af hvem der var populær at trille til.

 

Derefter startede vi på kongens efterfølger og jeg udvalgte med vilje det barn (A). som har en ældre søskend på afdelingen, til at være den første. Jeg stillede mig selv bagest i række, så det var muligt for mig at observere legen. Det var skønt at se hvordan A ikke kunne lade vær med at kigge sig selv over skuldren for at se om de virkelig gjorde det samme. A smilede og grinte meget og glemte helt at finde på andre ting end at trampe rundt. Alle fik mulighed for at prøve to gange. Jeg måtte stoppe legen til sidst på grund af vi havde overskredet tiden tilsyneladende til stor fortrydelse for alle børnene.

Vi satte os ned på gulvet og jeg spurgte dem om hvad de synes om legene. De gav udtryk for at de synes det var sjovt.

Efterfølgende gik vi  ud til de andre børn ude på legepladsen. B som de andre børn ikke have foretrukket at trille bolden råbte på mig for at få hjælp til at løse et problem. Det blev jeg overrasket og glad for, da B er meget selvstændig og som synes ikke at have behov for nogen form for hjælp, hvert fald ikke af mig. Jeg havde ikke regnet med at jeg måske danne relation til B. Dagen efter sad alene jeg og talte med en af de piger, som havde være med til legene mens vi sad ved bordet på afdelingen og hun spiste morgenmad. Hun sprugte; Tanja, bestemmer du også her i børnehaven. Ja, sagde jeg sammen med de tre andre voksne som jobber på afdelingen. Jeg tænker at min rolle som pædagog i børnehaven er blevet mere tydelig. Jeg er ikke klar over endnu hvor jeg er placeret i børnenes øjne endnu. Det var et interessant spørgsmål, synes jeg.