Et barn havde svært ved at sige farvel og slippe sin mor. Han løb rundt og kunne ikke
finde ro. Han løb frem og tilbage til sin mor og holdt nogle gange fast i
hende. Han løb ud i gangen, som om han ville med sin mor igen. Jeg foreslog at
vi sammen kunne bygge med Lego, da jeg ved at han er glad for det. Især holder
han af at bygge en lang båd, som han kan sejle rundt på hele stuen og tage
enten passager eller last med. Det er en leg, som andre til tider gerne
deltager i også. Han satte sig ned ved lego-kassen, men begyndte ikke at bygge.
Jeg begyndte med at tage nogle af de dele, som jeg ved han bruger til sin båd
og så byggede jeg den første del af båden. Jeg gjorde dette da jeg syntes at
fornemme at han havde svært ved at begynde selv. Moren fik lov at gå og han
fortsatte byggeriet på båden. Jeg overlod byggeriet til ham, men blev siddende
ved siden af ham, så jeg ikke forstyrrede ham ved at rejse mig.
Et nyt barn er startet i børnehaven. A kan ikke tale norsk hjemmefra og
græder meget. Jeg tænker det må være svært for et hvert barn at skulle vænne
sig til nye forandringer i livet. Hverdagen ligner måske ikke den som barnet
har været vant til hjemme. Det være
endnu sværere at være i børnehaven når barnet ikke forstår sproget. Vi forklare
A ligesom vi gør overfor de andre børn, hvad der sker omkring dem. Der er
medarbejdere, som taler A s modersmål og som kan tale med hende. Hun græder meget og jeg ved ikke hvor meget hun kan overskue
tingene. Der er mange indtryk at fordøje, mange nye børn og voksne at forholde
sig til. A begynder at skrige og græde meget når en af de mandlige medarbejdere
kommer for nær hende og dette gælder også fædrene til de andre børn på stuen.
Hun har ikke lyst til at lege med nogle andre børn eller sidde og
lege selv med noget. Allerhelst vil hun sidde på skødet af en kvindelig
medarbejder i sofaen på stuen. Jeg tænker det giver hend tryghed og hun sikker
føler at hun har overblik over hvad der sker. Hver gang denne kvindelig
medarbejdere må gå så græder hun. Og når vedkommende så kommer tilbage så
græder hun. Det samme sker når moren aflevere og henter hende.
Efter et par dage har hun fået en sut og vandflaske med i børnehave. Det
holder A tæt ind til sig. Jeg tænker det er vigtigt for nogle børn at have et
slags bindeled mellem hjemmet og børnehaven. En ting som kan følge med dem i
hverdagen, en bamse eller dukke eller lignede. Hun bliver ganske varm når hun
græder, så vandflasken bliver der drukket en del af og sutten holder hun bare i
hånden. Jeg tænker det må være stressende for et barn at starte i børnehave,
som allerede nævnt så børnehavens rutiner forekomme uforstålige.
Det gik fint da vi var på tur i en skulptur park i nærheden af børnehaven.
Jeg er blev accepteret da den anden kvindelige medarbejder på stuen ikke altid
kan være tilstede og A ikke ønsker at
nogen kontakt til de mandelige medarbejdere.
Jeg forsøger altid ligt efter lidt at introducere til børnehavens
rutiner og gøre hende kendt med de andre børn. Hun sidder ikke på skødet af
mig, men holder mig i hånden og bare vi sørger for at holde god afstand til og
gå en stor bue uden om de mandelig medarbejdere, så er hun villig til at gå med
mig. Jeg talte til hende og foreslog at vi skulle gå rundt og kigge på hvad de
forskellige børn havde fundet på at lege. Mange af dem kravlede rundt på
skulpturerne. Jeg forsøgte at gøre hende interesseret i det samme, men uden
held. Så forsøgte jeg at gøre hende nysgerrige på skulpturerne og det
forskellige materiale, som de var bygge af ved at banke og røre ved dem. Det
syntes at fange hendes interesse og hun begyndte at smile. Jeg tog hende også
over til nogle børn som samlede kastanier og lade dem op i en lille trillebør.
Jeg opmuntrede hende til at finde kastanier og lægge dem hen til de andre børns
i trillebør. Min hensigt var hun måske ville kunne opnå fællesskab med de andre
børn og at de ville inddrage hende og at de kunne få en relation. Da hun græder
meget så er ikke nogen som vil lege med hende. Pigerne kommer tit hen for at
trøste hende, men h un skubber dem væk og det kan de ike forstå. Drengene
holder sig væk og en af dem gav udtryk for hvor irriteret han var over at hun
altid syntes at græde hver dag i børnehaven. Men da vi samlede kastanier sammen
de andre børn blev både de og A glade. A begyndte endda at tale til mig på sit
eget modersmål og så ud til at prøve at forklare mig noget om kastanierne. Da
vi spiste frokost spiste hun en lille bitte smule af sin medpakke. Hun spiser
oftes slet ikke nogenting når hun er i børnehaven.
Da vi gik mod børnehaven havde hun det fint og var i godt humør, men da hun
fik øje på børnehavens store bygninger igen, så begyndte hun at græde og ville
ikke med.
Efter hun har fundet ud af at vi skal ud på tur når vi pakker børnenes
rygsække med vandflasker og deres madpakker, så ville hun gerne have sin rygsæk
pakket og ville have den på ryggen næste dag. Hun blev ked af det da hun
forstod at hun ikke skulle på tur ud af børnehaven.
En morgen da A kom ind på stuen efter moren havde afleveret hende og hun
havde siddet lidt i sofaen og grædt, så tog jeg hende i hånden og fandt en kasse
med legetøj frem til hende. Jeg valgte med vilje den samme kasse legetøj, som
jeg havde vist hende dagen i forvejen. Jeg tog hende i hånden og vi satte os på
gulvet bag sofaen og afskærmet af en hylde. Efter et stykke tid tog jeg hende
igen i hånden og vi satte os på et blødt underlag, som lå et stykke væk fra
hendes trygge base sofen. Her havde hun også mulighed for at iagttage de andre
børn. Hun virkede interesseret i hvad de foretog sig. Men jeg kunne ikke få
hende til lege med legetøj. Det virkede til at hun havde bestemt sif for ikke
at lege med noget af børnehavens legetøj. Det gælder også når vi er ude på
legepladsen, cyklerne og spandene og skovlene vil hun ikke lege med. Men det
hele gik fint med at sidde på det underlag og se på de andre børn lege, lige
indtil en børnenes far kom hen for at hilse på hende. Så begyndte hun at græde
og tog mig i hånden og søgte hen til sofaen igen. Hun kunne ikke blive overtalt
til at blive siddende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar